Transfer pricing refererer til prisfastsættelsen af transaktioner mellem relaterede enheder inden for multinationale koncerner. Transfer pricing er en central del af international beskatning, som sikrer, at overskud allokeres korrekt på tværs af jurisdiktioner i overensstemmelse med armlængdeprincippet. Overholdelse af reglerne for transfer pricing er afgørende for at forhindre skattetvister og undgå bøder.
Til at fastsætte priser anvendes anerkendte metoder og teknisk analyse, som generelt accepteres af skattemyndigheder verden over. Anerkendte metoder omfatter metoden for sammenlignelig ukontrolleret pris (CUP), videresalgsprismetoden (RPM), cost-plus-metoden, profitfordelingsmetoden og den transaktionelle nettomarginmetode (TNMM). Denne tilgang har til formål at tilpasse koncerninterne transaktioner i overensstemmelse med den specifikke værdikæde i den multinationale koncern og de aktuelle markedsvilkår.
Som følge af kompleksiteten i multinationale koncerner og de varierende nationale skatteregler og fortolkninger af armlængdeprincippet, udgør transfer pricing betydelige udfordringer. For at afbøde disse udfordringer kræves som minimum omfattende dokumentation, der detaljeret beskriver politikker, anvendte metoder og økonomiske analyser, som understøtter, at transaktionerne er i overensstemmelse med armlængdeprincippet. Dette er afgørende for at undgå langvarige skatterevisioner og usikkerhed. Andre muligheder for at afbøde udfordringerne kan være brugen af safe harbour-ordninger eller tidlig inddragelse af de kompetente myndigheder (skattemyndigheder) gennem en forhåndsprisfastsættelsesordning (APA).
Aktuelle globale tendenser fremhæver behovet for øget gennemsigtighed og tiltag for at imødegå Base Erosion and Profit Shifting (BEPS), hvilket øger nødvendigheden af sammenhæng mellem transfer pricing-politikker, den operationelle håndtering af transfer pricing og revisionsparathed. Nedenfor har vi opsummeret vores erfaring:
- Transfer pricing-strukturering såsom optimering af forretningsmodellen, omstruktureringer og integrationer efter virksomhedshandler
- Implementering af en korrekt daglig styring af transfer pricing, herunder etablering af processer til effektiv brug af data og ressourcer
- Udarbejdelse af værdikædeanalyser
- Udarbejdelse af DEMPE -analyser (Develop, Enhance, Maintain, Protect, and Exploit
- Fastlæggelse af priser for koncerninterne salg af varer og tjenester, herunder immaterielle rettigheder (IPR)
- Vurderinger relateret til grænseoverskridende overførsler af aktiver mellem koncernselskaber og omstruktureringer
- Overholdelse af transfer pricing-regler, herunder udarbejdelse af master file, lokale filer – både for danske og udenlandske enheder – samt land-for-land-rapportering
- Komparativ analyse transfer pricing-dokumentationen, der sammenligner danske krav med kravene i andre jurisdiktioner
- Udarbejdelse af koncerninterne aftaler, herunder globale aftaleprogrammer
- Implementering af koncerninterne aftaler
- Udarbejdelse af transfer pricing due diligence-rapporter
- Tværfaglige samarbejdsprojekter, hvor transfer pricing bør tages i betragtning